Arrangementer

No current events.

Online brugere

Ingen
Vi har 3 gæster online

Afstemning

Hvad synes du om thisaigal.dk design?
 

Et liv som hjemløs på egen jord!

Udskriv PDF

Ca. 300.000 civile tamilere, der befandt sig i krigszonen i Vanni området, blev efter de sidste blodige kampe indkvarteret i regeringskontrollerede lejre – de såkaldte IDP-camps. 35.000 heraf menes nu at være ramt af alvorlige smitsomme sygdomme, oplyser højtstående kilder i internationale hjælpeorganisationer til bl.a. The Times.   

Forholdene i disse IDP-camps er så dårlige, at ca. 1400 mister livet hver uge. De trange forhold i lejrene, manglen på rent drikkevand og føde og dårlige sanitære forhold har resulteret i en høj smitterisiko af dødelige sygdomme. Børn og ældre er dem, der er hårdest ramt af forholdene i lejrene. I alt befinder 35.000 børn sig i lejrene, hvoraf ca. 1800 står uden forældre – et resultat af den srilankanske regerings blodige bombardementer. Disse børns fremtid synes nu at være et stort spørgsmålstegn, og det er blot et spørgsmål om tid, før børnene højst sandsynligt også bliver ramt af de farlige smitsomme sygdomme, der florerer i luften.  

Ujirtheluvom

Udskriv PDF

 

Info om magasinudgivelsesprojekt

Udskriv PDF
Kære tamilere,

 

Vi tamilere har i de seneste 5 måneder været vidner til det grusomste i tamilernes historie – folkemordet på tamilerne i Sri Lanka. Når man tænker tilbage på det nu, føles det hele så uvirkeligt, og man forstår ikke helt, at det i virkeligheden fandt sted. Det hele skete så hurtigt, og folk er ved at komme videre i livet. Men selvom vi kommer videre i vores liv, må vi og omverdenen aldrig glemme det hændte. Derfra udsprang ideen til at lave et magasin, der netop skal fungere som dokumentation for vores tid. Magasinet skal omhandle os tamilere, vores baggrund, frihedskamp, hvordan vi lever her i Danmark og folkemordet med alle dets implicerede. Magasinets primære målgruppe er danskere.

Mindehøjtidelighed lørdag d. 6. juni 2009

Udskriv PDF

Mindehøjtidelighed lørdag d. 6. juni 2009

Lørdag d. 6. juni 2009 blev der afholdt en mindehøjtidelighed i Vejle. Det var en mindehøjtidelighed til ære for de mere end 20.000 uskyldige civile tamilere og flere tusinde tapre frihedskæmpere, som blev dræbt af den srilankanske samt indiske hærs seneste offensiver, og som har måttet lade livet i én af de værste massakrer i tamilernes historie.

Mindehøjtidelighed i Holbæk

Udskriv PDF

Informationsmøde i Struer

Udskriv PDF

Søndag d. 31. maj afholdt Thisaigal informationsmøde i Struer, hvor formålet dels var at informere de fremmødte om den aktuelle situation på Sri Lanka og dels at informere om Thisaigal.

 

Mødet begyndte kl. 18.00 og ca. 20 unge tamilere var mødt op. Vi indledte mødet med Aka Vanakkam som respekt for de civile og frihedskæmpere, der har mistet livet i de seneste 5 måneders blodige kamp på Sri Lanka. Et lys blev også tændt for de dræbte civile og frihedskæmpere.

Sorgens Dag for tamiler, fredag d. 22. maj 2009

Udskriv PDF

Fredag d. 22. maj 2009 blev der afholdt Sorgens Dag for tamilerne i København. Sorgens Dag, så vi tamilere kunne samles fra hele Danmark og sørge i fællesskab sammen med resten af verdens tamilere over de flere tusinder af uskyldige civile tamilere og de hundrevis af frihedskæmpere, som vi har mistet pga. den srilankanske hærs hovedløse bombardementer.  

Arrangementet begyndte ved Christiansborg Slotsplads kl. 11.00, hvor helt op mod 5000-6000 herboende tamilere mødte op for at vise deres sorg og dybeste medfølelse. Formanden for Dansk Sammenslutning af Tamilske Foreninger i Danmark (DSTF) begyndte med en velkomststale til de flere tusinde tamilere, som var samlet ved pladsen. En kort tale om hvorfor vi tamilere var samlet i dag og en påpegning om desuden sin dybeste respekt og medfølelse for de døde tamilere, som var blevet dræbt på Sri Lanka.

Fakkeloptog i Odense d. 11-05-09

Udskriv PDF

Den uhyrlige sandhed, som hændte natten mellem lørdag og søndag bragte i omtrent 300 tamilske demonstranter sammen i Odense. Der blev endnu en gang demonstreret for våbenhvile på Sri Lanka. Alene natten mellem lørdag og søndag blev omkring 3000 mennesker dræbt under hærens brutale bombardementer. Da antallet af demonstranter var på de 300 mænd, kom politiet for at overvære og sikre sig, at demonstrationen forløb fredeligt. Vi gik optog gennem Odense by i en lang række, hvor vi også uddelte løbesedler, der forklarer situationen på Sri Lanka. Derefter vendte vi tilbage til rådhuspladsen, hvor medierne var mødt op. De 4 mænd, som førte optoget an, bar en kiste. Denne symboliserer den virkelighed vi lider i form af død, begravelse og sorg. Vores optog og måde at føre det an på, fik vor kære danske medborgere til at stoppe op for at se, hvad alt dette omhandlede.

De danskere vi kom i kontakt med var særdeles imødekommende og hjælpsomme, idet de gerne ville skrive til udenrigsministeren om, at den danske udenrigsminister skulle kontakte både den indiske samt den srilankanske udenrigsminister og anmode dem om at indføre øjeblikkelig våbenhvile. På den måde bar vores demonstration alligevel frugt. De fremmødte er klar over, at det er en nødvendighed, at vi fortsat kæmper for vores folks retfærdighed, vi blev derfor enige om, at vi skulle blive ved med at møde op til demonstrationerne indtil vi opnår det vi vil have! Nemlig Våbenhvile og Nødhjælp til vore uskyldige landsmænd!!
Alt i alt var det en stille og rolig demonstration.

Klik her for billeder

Avis artikel fra Fyens Stifttidende - klik her 

Demonstration i Århus d. 11. maj 2009

Udskriv PDF

Vi tamilere samledes foran banegården i Århus kl.16.00 for at demonstrere mod den Srilankanske regerings brutale angreb i weekenden. Omkring 350 var samlet til demonstrationen. Efter at have stået foran banegården en times tid, gik vi alle ned gennem strøget på en lang række, mens der også blev uddelt løbesedler ud omkring situationen på Sri Lanka. Da vi havde en aftale med en politiker fra radikale venstre - Ibrahim Gøkhan – måtte vi vende tilbage til banegården kl. 18.15. Her kom han og holdt en tale for os, hvor han fortalte os, at han støttede vores demonstration og, at vi aldrig måtte opgive vores kamp.  Han ville være vores talerør og bringe budskabet videre til Christiansborg. Vi var alle glade for hans støtte, og det betød meget for os, at han mødte op og derved viste sin medfølelse og støtte. Det gav os håb og gejst for at kæmpe videre. 

Klik her for tv-indslag 

Klik her for billeder