Fredag, 14 Maj 2010 13:50 Senest opdateret den Fredag, 14 Maj 2010 19:24
Thisaigals primær formål med arrangementet "Thillana Thillana 2010" var at yde økonomisk hjælp til unge tamilere i Eelam; specielt i forbindelse med deres uddannelse. Netop derfor har Thisaigal siden "Thillana Thillana 2010" forsøgt at etablere kontakt til en troværdig tamilsk organisation, hvorigennem Thisaigals støtte kunne blive videregivet. Dette er nu lykkedes..
"Sivathtamil Maanida Vidiyat Kalakam" hedder organisationen, som blev etableret for 7 år siden af tamilske universitetsstudenter, primært fra Jaffna Universitet.
"Sivathtamil Maanida Vidiyat Kalakam"'s formål er at bringe positive og permanente ændringer for problemstillinger som vedrører børnene og deres samfund; med primær fokus på uddannelsen.
Organisationens første projekt tilbage i 2003 havde til formål at bringe antallet af tamilske børn, som stopper deres folkeskole ufærdiggjort, ned. Studenterne identificerede børnene med problemer, motiverede dem og deres familier til at børnene fik færdiggjort deres afgangseksaminer, arrangerede læse/regne konkurrence til diverse festivaler, etablerede aftenskoler med tilhørende undervisere og fik endda bygget et læringscenter.
Aktuelt har organisationen 4 velfungerende læringscentre, hvor de unge tamilske studerende kan få hjælp samt vejledning med lektier og uddannelse hos en uddannet lære.
Organisationen er i dag desuden i gang med at indsamle data om de forældreløse samt udstedte børn, som er vendt tilbage til Jaffna efter folkemordet i Vanni 2009. Planerne er etablering af yderligere 2 læringscenter netop for disse børn - Det såkaldte Mahadeva Projekt, som Thisaigal vil støtte.
Der vil løbene komme opdateringer på samarbejdet, og hvorledes Thisaigal's støtte bliver anvendt. I første omgang har Thisaigal sendt 100.000 srilankanse rupees til "Sivathtamil Maanida Vidiyat Kalakam", som netop er sket i denne uge. Der vil løbende komme opdateringer af, hvorledes organisationen anvender Thisaigals støtte.
Thisaigal er stadig i gang med at forsøge at etablere kontakt til andre troværdige tamilske organisationer i de resterende dele af Eelam.
Klik her for at se brevet fra Sivathtamil Maanida Vidiyat Kalakam



